Gå til produktoplysninger
1 af 4

Keramikhold – onsdag aften | opstart 6. januar 2027

Keramikhold – onsdag aften | opstart 6. januar 2027

Normalpris 3.800,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 3.800,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.
Antal

Velkommen til onsdagsholdet på vores 10 ugers keramikforløb. Et fast ugentligt aftenrum til fordybelse, kreativitet og arbejde med ler i rolige omgivelser.

Forløbet er for begyndere og let øvede, men alle er velkomne. Undervisningen varetages af keramiker Sisse Holst Pedersen, som er kendt for sine organiske former, skulpturelle udtryk og mange års erfaring med keramik. Sisse guider dig gennem teknikker, formgivning og dine egne idéer, uanset om du drømmer om brugskeramik, skulpturelle værker eller noget midt imellem. Den første gang introduceres du til værkstedet, lertyper og grundlæggende teknikker, og herefter bliver der god tid til at arbejde i dit eget tempo med løbende individuel sparring.

Lokalerne i Birkerød er lyse og indbydende, og stemningen er uformel og kreativ. Der er kaffe og te på kanden, og holdet samles hver uge i et fællesskab, hvor man både lærer, griner og inspirerer hinanden.

Kurset passer godt til dig, der ønsker mere end en enkelt workshop og gerne vil følge dine projekter helt i mål, udvikle dine færdigheder og mærke glæden ved at blive bedre uge for uge.

Datoer

10 onsdage fra 6. januar til 17. marts 2027

(Der er ikke undervisning i uge 7 på grund af vinterferie.)

Kl. 17.00–20.00

Hvad du kan forvente

• Løbende individuel sparring på dine projekter
• Afprøvning af forskellige keramiske teknikker
• Et kreativt og roligt undervisningsrum
• Lyse, rummelige lokaler i Birkerød
• Glasering af egne emner
• Kaffe og te undervejs

Praktisk information

10 undervisningsgange

Onsdage kl. 17.00–20.00

Start: 6. januar 2027

Underviser: Sisse Holst Pedersen

Pris: 3.800 kr.

Ler afregnes efter forbrug (75 kr./kg)

Lokation: harpa.form, Hovedgaden 36, 3460 Birkerød

Der er begrænset antal pladser.

OBS: Nogle gange sker der uforudsigelige ting ved brændingen. Leren revner, knækker eller glasuren driller. harpa.form kan desværre ikke stå til ansvar for denne slags uheld.

Se komplette oplysninger

Sisse Holst Pedersen

Sisse Holst Pedersen er en dansk kunstner og keramiker, der arbejder med form, materiale og menneskets møde med objekter i rum og hverdag. Hun har studeret på Det Kongelige Akademi i Danmark og Gerrit Rietveld Academie i Holland, hvor hun har specialiseret sig i keramik som kunstnerisk materiale. Sisse bevæger sig mellem keramik, skulptur og eksperimenterende materialer og arbejder med temaer som ritualer, materialets fysik og det sanselige i objekters samspil med kroppen. Hun har udstillet og arbejdet med projekter, der kombinerer keramik med både praksis og refleksion.

1 af 4